onsdag, august 02, 2006






Så er vi ankommet til Færøerne. Billeder her er udsigten fra vores køkkenvindue - og resten af billederne er fra samme vindue, blot på forskellige tidspunkter på dagen. Vi er glade for at være, selv om der stadig er nogle i familien der savner og længes hjem. Miriam er den der har haft det værst, men heldigvis stillede der 4 piger ved hoveddøren den samme dag som vi ankom - og de har siden været på gentagne besøg. Så i aftes gav hun os et chock, ved at opføre sig som en Færing. Det er sådan, at i sommerferien, suser de unge rundt på gader og stræder, blot for at hygge sig - det gjorde Miriam også, så da hun ikke var kommet hjem kl. 00.15, blev vi ret nervøse. Vi mødte naboen, da vi var ude at lede efter hende - hun lo og forklarede, at dette natteroderi var normalt, så vi kunne være helt roligt. Det hjalp lidt - og så kendte hun de piger Miriam færdedes sammen med, så i løbet af 3 minutter havde hun fundet dem - ja - Miriam havde ganske glemt tiden.
Simon var også på besøg i børnehaven idag, men de havde ikke behov for en pædagogmedhjælper lige nu - så i morgen, torsdag, tager vi hen på en filetfabrik, for at søge job der - så må vi se.
Selve vejret har været helt fantastisk - så døre og vinduer har stået åbne det meste af dagen - og natten med - så sommeren er også kommet til Færøerne - i hvert fald lige nu. Vi har også været en lille tur på det lokale fjeld. Det er nu ikke så høj, kun 185 m. men noget stejl, så vi fik varmen.
Nu er vi efterhånden blevet indkvarteret alle mand - så nu lugter det lidt af derhjemme - det hjalp eks, at få klistret køleskabet til med personlige billeder o.l.

Hilsen
Familen Palmqvist.