En tur i fjeldene er en fantastisk oplevelse - både luften, som er speciel klar, farvespillet og lyset –og det at ase og mase sig op på toppen af et fjeld, så sveden sprøjter ud af alle knaphuller, for til sidst at stå på toppen, -vende sig rundt, - og nyde en udsigt, der bare er så flot, - en utrolig god oplevelse. Når du går i fjeldet er der stille, du forsvinder, og bliver et med fjeldet, og du føler dig meget lille, ja sådan opleves det. Disse ture gør noget ved os, og mon ikke vi kan blive helt afhængig af disse oplevelser. Desuden giver det en god familieoplevelse at vi alle er med. Simon og Miriam synes dog, der skal være udfordring, så det betyder jo, at vi skal højere op hver gang. Så det er lidt af en sport at udse sig det næste fjeld, køre rundt om det,( hvis man kan det), og have diskussion om hvordan netop dette fjeld skal angribes. For så at pakke rygsækken med kompas, fløjte, kort over området varm te, kiks eller madpakke, og 1/4 marsbar til hver, ( nej, nej vi skal jo ikke frådse, citat Miriam)
Forskellige billeder fra nogle af vores ture. På billedet med Miriam, der
næsten flyver, er der meget langt ned, det kan vi ikke se på billedet. Simon og Miriam på den store sten i en typisk venteposition, fotografen er …igen blevet bagefter.
Det var lidt af vores liv, som det seer ud lige nu. Vi forundres stadig over vores flotte udsigt. Forleden aften opholdt vi os på terassen en halv time –omkring kl. 21.30 bare for at opleve , hvordan tågen langsomt svøb sig ned af fjeldsiderne, vi oplevede et skue så flot, så hvordan lysene langs fjorden blev tydeligere underneden tågen, ja vi tror måske naboen, som arbejdede i haven tænkte, de skøre danskere.