Efterårshilsen fra Færøerne
Så er det også blevet vinter på Færøerne. Vi har fået sne, som dog hurtig var væk igen, hvad der jo er mest almindeligt heroppe. Vejret skifter hurtigt, og dermed også temperaturerne. Men fjeldtoppene har været hvide i flere dage, - så flot et skue, og temperaturen har været nede på -2 grader, så med blæsevejr indregnet kan det blive ganske barsk.
Vi vælger denne gang, at lade alle få ordet, så værsgo til:
Steen:
Det har været – og er – en stor oplevelse at være på Færøerne. Dels er naturen noget helt for sig – jeg kan sidde og se ud af vinduet og se de fire årstider glide forbi på en eftermiddag, dels er det en speciel oplevelser at møde et folk, hvor troskab og tillid stadig er fundamentale begreber som de indretter sig efter. F.eks. skal vi selv tælle de tomme flasker og fortælle kassedamen hvor mange vi havde med, når vi handler i brugsen og ingen anfægter vores påstand.
Jeg har fået en lejlighed i Torshavn – der har jeg klienter mandag – onsdag – og så har jeg foredrag hist og her – ca. 1 om ugen. Efterspørgslen er meget stor – lige nu har jeg lukket for al videre tilgang af både terapier og foredrag, da der ikke er plads til flere udsving – så jeg får en god træning i at sige ”nej, det kan jeg desværre ikke.”
Karin: Jeg sidder her ved pc`, ved vinduet, det er morgen, og jeg følger hvordan lyset langsomt vinder frem. I dag er det diset, og det regner. Andre dage er det klart, og solen kommer langsomt til syne, leger med skygger og lys op og ned af fjeldene. I løbet af et par timer, kan det ”lukke” helt til med tåge, blive klart og blå himmel igen, ja det skifter ofte flere gange i løbet af dagen, og vi fascineres af det smukke skue hver gang. Jeg nyder meget de rolige morgener, som regel er Steen også hjemme, og vi kan alle samles og komme stille og roligt i gang. Kl 8 er huset tomt og formiddagen er min egen, og den første time bliver som regel brugt her ved vinduet. Tid til fordybelse, fordybelse, fordybelse, læse bøger, strikke, bage, og ikke mindst, gå nogle gode ture. Torsdag og fredag er Steen som regel hjemme, da er der dømt morgenkaffe med god tid til samtale inden han går i gang på kontoret. En arbejdskammerat, er der tid til at besøge, - heroppe ”dumper” man jo bare ind, ikke så megen planlægning,- absolut noget, som vi vil tage med hjem. Et friår, eller et anderledes år, skulle alle have mulighed for, det er godt for sind og krop. Og godt det er et helt år, hvis gamle vaner skal aflægges, og nye indlæres.
Miriam:
Ja nu er det så mig der sidder ved computeren, og skriver lidt til jerJ
Altså for mig går det nu meget godt, syntes jeg. Skolen er god og venner er bare ”super”.
Såå, men hvis nu endelig skal skrive noget til jer, så må jeg nok hellere detJ
Altså hver fredag går jeg til sådan noget der hedder u-møti (ungdomsmøde). Lidt ligesom klup.
Bare MAX federe. Der er omkring 30-40 mennesker for det meste, oppe i missionshuset, hvor det bliver holdt. Det er mega cool. Vi synger sange og så er der en eller anden der fortæller om Gud. Her sidste fradags, var der en eller anden neger fra Afrika der kom. Han var bare SÅ cool. Syntes jeg. Han var så inde i det der med Gud, så ham der skulle oversætte fra engelsk til færøsk, næsten ikke kunne følge med ham! På et tidspunkt sagde negeren (ja undskyld jeg kalder ham neger) at nu skulle alle dem der havde løst, komme op til ham og så ville han og nogen andre be for dem. Han skulle godt nok sige det et par gange før folk turde at gå der op, men til sidst ende det altså med at næsten halvdelen af dem der var der (og der var der mange. Ca. 70 vil jeg tro) de sad oppe ved ham. Inklusiv mig og min veninde Hansina. Det var en virkelig FED oplevelse. Men okay jeg må sige at han havde det med at overdrive nogen gange ham MANDENJ fx på et tidspunkt sagde han, at han kunne føle Gud var inde midt i blandt os, og han holdte sin hånd over os alle sammen. Det var lidt for meget syntes jeg. Ellers var det da en meget fed aften. Jeg plejer altid efter u-møti at hænge lidt ud med vennerne til kl. ja meget sent om natten. Vi plejer at gå rundt ude i byen og sådanJ det er meget skægt. Nogen gange går vi ned på en lille Pizzaria, eller hvad det nu hedder, og så køber vi pizza eller chips (pommefritter.) det er nu meget hyggeligtJ selvfølgelig savner jeg også mine venner nogen gange. Især når jeg ved det er junior weekend, eller sådan noget. Men som far siger
”Miriam det er bedst for dig at være et sted af gangen” det er sådan lidt ” ja ja far, det bliver nok også lidt svært at være 2 steder af gangen tror du ikke?”
Men altså, alle her oppe er meget flinke, så der er ikke så meget at klage over. Kun sneen, man tror at Færøerne er det sted hvor der bare er mega meget sne. NEJ det er det så ikke. Det kan godt være der kommer noget sne, men det bliver altså ikke liggende. Kun oppe på toppene af fjeldene. Og ja ja det er da meget flot, men jeg vil altså ha det ned på jorden hvor JEG kan nå det! Og når det så endelig kommer ned på jorden, så regner det næste dag og så forsvinder det jo!
Okay så er der også kirken at klage over. HOLD DA OP den er bare SÅ kedelig. Jeg plejer ikke at tage med. Der er jo ikke engang en præst. Kun en gang om måneden eller sådan noget. Det kan også bare være fordi jeg er vant til KVM men altså, der er da ingen der gider at hører på en eller anden degn der står at snakker, eller i hvert fald ikke migJ
Ja og så har mig og Hansina været inde og se en musical der hedder ”Fame” den var bare viildt fed. Også selvom den var på færøsk
Simon er ikke lige i skrivehjørnet,
Men han arbejder jo på den lokale filetfabrik, lige som sin mor, så der bliver livligt debatteret FISK ved aftenbordet. Han interesseres sig mest for to "ting" - Turid og spille på sin pc - ikke sådanne almindelige spil, men et spil hvor han spiller med mennesker over hele verden - lige nu har fundet sin gode ven, Søren, i spillet, så de to har slået sig sammen, for bedre at kunne klare sig. Simon har endnu ikke fundet en god kammerat at hænge ud sammen med, det håber vihan gør, for han kommer trofast i IMU hver fredag - men han er alligevel glad for at være her - og er jo generelt sammen med Turtid hver weekend. Af og til drømmer han om at finde et andet job, da han just ikke elsker at "fiske," - men indtil videre er det blevet ved drømmen.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home