Grindefangst

Hver mandag til tirsdag, har jeg åben i min konsultation i Torshavn – egentligt er det i Àrgir, som er en lille by der knytter sig til Tórshavn.
Den sidste af mine klienter var lige gået og jeg var begyndt at pakke sammen for at tage hjem, da
jeg kunne høre han kom tilbage.
”Hvis du vil se hvordan vi driver grinder ind på lavt vand og afliver dem, har du en mulighed nu.
Jeg fik meget travlt med at pakke det sidste sammen og så eller komme af sted - og ganske



rigtigt – der ude i horisonten, kunne jeg se mange forskellige både ligge side ved side på vej mod vigen i Tórshavn – og der var allerede samlet en større mængde mennesker der stod og ventede på stranden.
Grindefangst er næsten højtid for færinger – her kommer de lidt ”op og ringe.” Årsagen er en lang tradition der begyndte med, at hvis de ikke fangede disse grinder hvert år, så sultede de vinteren igennem – det ligger stadig dybt i deres kultur – så derfor er det altid det store tilløbsstykke, når der bliver fanget grind.
Det begyndte med at en båd tilfældigvis så en




flok grinder – det er ofte en flok på 300 – 400 dyr – han slog alarm og straks forlod folk alt og stormede ned til deres både for at sejle ud og få fat på grindene – så alt går i stå, når der kommer grind. I det tilfælde her, var der ca. 250 både med til at fange denne flok – den var også på 300 – 400 dyr, men nogle slap væk undervejs så der var ”kun” 170 dyr tilbage, da de landede dem i vigen.
Inden bådene var fremme med grindeflokken, var der gjort klar med reb, kroge og knive. Alle stod imidlertid på ærbødigt afstand fra stranden helt tavse – da der blev snakket lidt for højt


blandt tilskuerne, bliv der, af formanden, opfordret til at tie stille, for ikke at skræmme dyrene.
På et givent signal, da grindene var helt inde på lavt vand, stormede de alle ud for at få fat på grindene – og i løbet af 15 minutter var alle 170 grinder fanget og aflivet.
Aflivningen foregik på to måder og tog generelt kun få sekunder. I begge tilfælde handlede det om at få skåret nakkehvirvelen over så hurtigt som muligt. Ved den ene metode stødtes et specialværktøj ind og skar nakkehvirvlen over – det tog 2- 3 sekunder – og i det andet tilfælde brugtes der kniv. Først blev der skåret der gennem spækket (der er følelsesløst) dernæst gennem kødet og tredje snit skar nakkehvirvelen over – det tog 10 -15 sekunder – og der er faktisk en lov for, at grinder skal aflives inden for 30 sekunder.
Det var en utrolig oplevelse at stå der i vandkanten og se hele sceneriet (og et stykke kultur) – jeg havde desværre ikke kamera med, så jeg måtte nøjes med at tage billeder med min mobil – så billederne kunne godt have været bedre – men det blev dog til billeder der ligner noget.
Når grinderne så var aflivet, fordeltes de blandt befolkningen efter en bestemt fordelingsnøgle – og ingen skulle betale noget – den der havde spottet grinderne, fik dobbelt portion. – og nogen tid senere sad vi så til bords og fik grindebøffer – og hvordan smagte de så - som en mellemting mellem lever og oksebøf - så her endte dette eventyr.