Kirke og missionshus

Vores kirke

En måned siden vi forlod Danmark, - svært at forstå. Men vi har det godt på alle måder. Ingen stress og jag, - ind imellem en underlig fornemmelse, og vi spørger hinanden: kan det passe, er der noget vi har glemt. Vores aftener er jo ikke besat som i Danmark,- dog vil det jo for Steens vedkommende bliver til mere efterhånden, som han får fyldt i kalenderen, - og samtidig virker aftnerne lange pga lyset, dejligt, det virker næsten sydlandsk, med megen liv i haver og på gaden::; men det får jo snart ende, når efteråret indfinder sig. Ja, Gud er god mod os.
Møder i missionshuset, hvor vi har været er om søngdagen kl. 18 til 19.30, og i kirken er det kl. 11 til 12. I missionshuset er der en dejlig stemning/ånd, selvom vi ikke endnu, forstår så meget af hvad der foregår. I kirken har vi endnu til gode at opleve en gudstjeneste med medvirken af præst, det har "kun" været lægmandsgudstjeneste med oplæsning af en prædiken. Simon og Miriam har været i missionshuset til ungdomsaften om fredagen, er blevet budt velkommen, men glæder sig også til at kunne forstå mere af sproget.
Karin i solkrogen sammen med grinden, der hænger til tørre, indtil den skal i fryseren. (Det er grinden til venstre)














Vores hus, hvor vi bor på øverste etage.

Rejsen med færgen

Vi syntes det var helt utrolig godt at skulle sejle i 36 timer. Tænk at skulle være ombord og ikke knne andet end blot nyde at være sammen. Så vi fik god tid til at snakke sammen og hygge os. Simon og Miriam syntes derimod det var lidt kedeligt - så var det godt, at der var Tv i kahytten med tegnefilm. Vi var også i biografen et par gange - os to "gamle" så filme om Jonny Cash - det var en udmærket oplevelse , men megen god musik. Selve ankomsten var meget smuk, med masser af solskin - selve bygningerne lignede små legetøjshuse fra færgen af. Undervejs samlede vi Turid op (Simons kæreste). Hun bor i Torshavn - og endelig sidder vi så bænket i køkkenet og nyder en stille stund, efter at have rejst i 45 timer.

Så er vi ankommet til Færøerne. Billeder her er udsigten fra vores køkkenvindue - og resten af billederne er fra samme vindue, blot på forskellige tidspunkter på dagen. Vi er glade for at være, selv om der stadig er nogle i familien der savner og længes hjem. Miriam er den der har haft det værst, men heldigvis stillede der 4 piger ved hoveddøren den samme dag som vi ankom - og de har siden været på gentagne besøg. Så i aftes gav hun os et chock, ved at opføre sig som en Færing. Det er sådan, at i sommerferien, suser de unge rundt på gader og stræder, blot for at hygge sig - det gjorde Miriam også, så da hun ikke var kommet hjem kl. 00.15, blev vi ret nervøse. Vi mødte naboen, da vi var ude at lede efter hende - hun lo og forklarede, at dette natteroderi var normalt, så vi kunne være helt roligt. Det hjalp lidt - og så kendte hun de piger Miriam færdedes sammen med, så i løbet af 3 minutter havde hun fundet dem - ja - Miriam havde ganske glemt tiden.
Simon var også på besøg i børnehaven idag, men de havde ikke behov for en pædagogmedhjælper lige nu - så i morgen, torsdag, tager vi hen på en filetfabrik, for at søge job der - så må vi se.
Selve vejret har været helt fantastisk - så døre og vinduer har stået åbne det meste af dagen - og natten med - så sommeren er også kommet til Færøerne - i hvert fald lige nu. Vi har også været en lille tur på det lokale fjeld. Det er nu ikke så høj, kun 185 m. men noget stejl, så vi fik varmen.
Nu er vi efterhånden blevet indkvarteret alle mand - så nu lugter det lidt af derhjemme - det hjalp eks, at få klistret køleskabet til med personlige billeder o.l.

Hilsen
Familen Palmqvist.