Efterårshilsen fra Færøerne

Så er det også blevet vinter på Færøerne. Vi har fået sne, som dog hurtig var væk igen, hvad der jo er mest almindeligt heroppe. Vejret skifter hurtigt, og dermed også temperaturerne. Men fjeldtoppene har været hvide i flere dage, - så flot et skue, og temperaturen har været nede på -2 grader, så med blæsevejr indregnet kan det blive ganske barsk.
Vi vælger denne gang, at lade alle få ordet, så værsgo til:

Steen:
Det har været – og er – en stor oplevelse at være på Færøerne. Dels er naturen noget helt for sig – jeg kan sidde og se ud af vinduet og se de fire årstider glide forbi på en eftermiddag, dels er det en speciel oplevelser at møde et folk, hvor troskab og tillid stadig er fundamentale begreber som de indretter sig efter. F.eks. skal vi selv tælle de tomme flasker og fortælle kassedamen hvor mange vi havde med, når vi handler i brugsen og ingen anfægter vores påstand.
Jeg har fået en lejlighed i Torshavn – der har jeg klienter mandag – onsdag – og så har jeg foredrag hist og her – ca. 1 om ugen. Efterspørgslen er meget stor – lige nu har jeg lukket for al videre tilgang af både terapier og foredrag, da der ikke er plads til flere udsving – så jeg får en god træning i at sige ”nej, det kan jeg desværre ikke.”

Karin: Jeg sidder her ved pc`, ved vinduet, det er morgen, og jeg følger hvordan lyset langsomt vinder frem. I dag er det diset, og det regner. Andre dage er det klart, og solen kommer langsomt til syne, leger med skygger og lys op og ned af fjeldene. I løbet af et par timer, kan det ”lukke” helt til med tåge, blive klart og blå himmel igen, ja det skifter ofte flere gange i løbet af dagen, og vi fascineres af det smukke skue hver gang. Jeg nyder meget de rolige morgener, som regel er Steen også hjemme, og vi kan alle samles og komme stille og roligt i gang. Kl 8 er huset tomt og formiddagen er min egen, og den første time bliver som regel brugt her ved vinduet. Tid til fordybelse, fordybelse, fordybelse, læse bøger, strikke, bage, og ikke mindst, gå nogle gode ture. Torsdag og fredag er Steen som regel hjemme, da er der dømt morgenkaffe med god tid til samtale inden han går i gang på kontoret. En arbejdskammerat, er der tid til at besøge, - heroppe ”dumper” man jo bare ind, ikke så megen planlægning,- absolut noget, som vi vil tage med hjem. Et friår, eller et anderledes år, skulle alle have mulighed for, det er godt for sind og krop. Og godt det er et helt år, hvis gamle vaner skal aflægges, og nye indlæres.

Miriam:
Ja nu er det så mig der sidder ved computeren, og skriver lidt til jerJ
Altså for mig går det nu meget godt, syntes jeg. Skolen er god og venner er bare ”super”.
Såå, men hvis nu endelig skal skrive noget til jer, så må jeg nok hellere detJ
Altså hver fredag går jeg til sådan noget der hedder u-møti (ungdomsmøde). Lidt ligesom klup.
Bare MAX federe. Der er omkring 30-40 mennesker for det meste, oppe i missionshuset, hvor det bliver holdt. Det er mega cool. Vi synger sange og så er der en eller anden der fortæller om Gud. Her sidste fradags, var der en eller anden neger fra Afrika der kom. Han var bare SÅ cool. Syntes jeg. Han var så inde i det der med Gud, så ham der skulle oversætte fra engelsk til færøsk, næsten ikke kunne følge med ham! På et tidspunkt sagde negeren (ja undskyld jeg kalder ham neger) at nu skulle alle dem der havde løst, komme op til ham og så ville han og nogen andre be for dem. Han skulle godt nok sige det et par gange før folk turde at gå der op, men til sidst ende det altså med at næsten halvdelen af dem der var der (og der var der mange. Ca. 70 vil jeg tro) de sad oppe ved ham. Inklusiv mig og min veninde Hansina. Det var en virkelig FED oplevelse. Men okay jeg må sige at han havde det med at overdrive nogen gange ham MANDENJ fx på et tidspunkt sagde han, at han kunne føle Gud var inde midt i blandt os, og han holdte sin hånd over os alle sammen. Det var lidt for meget syntes jeg. Ellers var det da en meget fed aften. Jeg plejer altid efter u-møti at hænge lidt ud med vennerne til kl. ja meget sent om natten. Vi plejer at gå rundt ude i byen og sådanJ det er meget skægt. Nogen gange går vi ned på en lille Pizzaria, eller hvad det nu hedder, og så køber vi pizza eller chips (pommefritter.) det er nu meget hyggeligtJ selvfølgelig savner jeg også mine venner nogen gange. Især når jeg ved det er junior weekend, eller sådan noget. Men som far siger
”Miriam det er bedst for dig at være et sted af gangen” det er sådan lidt ” ja ja far, det bliver nok også lidt svært at være 2 steder af gangen tror du ikke?”
Men altså, alle her oppe er meget flinke, så der er ikke så meget at klage over. Kun sneen, man tror at Færøerne er det sted hvor der bare er mega meget sne. NEJ det er det så ikke. Det kan godt være der kommer noget sne, men det bliver altså ikke liggende. Kun oppe på toppene af fjeldene. Og ja ja det er da meget flot, men jeg vil altså ha det ned på jorden hvor JEG kan nå det! Og når det så endelig kommer ned på jorden, så regner det næste dag og så forsvinder det jo!
Okay så er der også kirken at klage over. HOLD DA OP den er bare SÅ kedelig. Jeg plejer ikke at tage med. Der er jo ikke engang en præst. Kun en gang om måneden eller sådan noget. Det kan også bare være fordi jeg er vant til KVM men altså, der er da ingen der gider at hører på en eller anden degn der står at snakker, eller i hvert fald ikke migJ
Ja og så har mig og Hansina været inde og se en musical der hedder ”Fame” den var bare viildt fed. Også selvom den var på færøsk


Simon er ikke lige i skrivehjørnet,
Men han arbejder jo på den lokale filetfabrik, lige som sin mor, så der bliver livligt debatteret FISK ved aftenbordet. Han interesseres sig mest for to "ting" - Turid og spille på sin pc - ikke sådanne almindelige spil, men et spil hvor han spiller med mennesker over hele verden - lige nu har fundet sin gode ven, Søren, i spillet, så de to har slået sig sammen, for bedre at kunne klare sig. Simon har endnu ikke fundet en god kammerat at hænge ud sammen med, det håber vihan gør, for han kommer trofast i IMU hver fredag - men han er alligevel glad for at være her - og er jo generelt sammen med Turtid hver weekend. Af og til drømmer han om at finde et andet job, da han just ikke elsker at "fiske," - men indtil videre er det blevet ved drømmen.

I 611 meters højde

Fjeldture er specielle oplevelser - hele familien ender med at blive høje på flere måder - så det kan anbefales - især hvis der kan dømmes hvilepause og restitution når vi er kommet hjem.

Denne gang var de fjeldet lige over for på den anden side af søen som vi havde besluttet at "besejre." På billedet er det toppen der ligger i skygge. Vi begyndte en søndag lige over middag og var hjemme igen sidst på dagen.






Turid var med på turen - og Simon gennemførte klatreturen, til trods for at han var begyndt at få halsbetændelse - han ser også lidt slidt ud - og han plejer ellers at stå øverst oppe og heppe på os andre - men han klarede det - men måtte så i seng da han kom hjem og var syg de næste 8 dage.






Denne gang valgte vi at udfordre os selv og stige op hvor der var rimeligt stejlt - det havde vi nær fortrudt - for det var virkeligt hårdt at kæmpe os op af den stejle skråning - men fedt at det lykkedes.










Og på toppen var der et fantastisk skue, som ikke kan vises på et billede, men skal opleves - tænker at Gud har haft det sjovt, da Han skabte Færøerne










Nede igen, blev der strakt ud efter alle kunstens regler - og så ellers hjem med en kop varm cacao og boller som belønning for anstrengelserne - så først belønner vi os selv, ved at klatre på på fjeldet og derefter en belønning for at være kommet ned igen - det er da noget der vil noget.

Børn, barnebarn og Pernille

I efterårsferien havde vi besøg af alle vores børn, og barnebarn -Silje og svigerdøtre – Lotte og Turid. Desværre var Lars og Frederik ikke med, men vi glæder os til at se dem i julen.
Her er lige nogle af oplevelserne fra vores ture. Desværre viste det færøske vejr sig ikke fra den pæne side, men vi nød det alligevel. Hvis der er noget galt er det jo som bekendt ikke vejret, men påklædningen.

Så vi var ude i vejrliget hver dag - detvar fede oplevelser for os alle - selv om vi en af dagene blev godt og grundig gennemblødte

Familien på fjeldtur på øen Kunoy

Her nedenunder ser vi naturhavnen i Gjógv - den ene dag blæste det og 6 meter højre bølger kom buldrende ind og truede med at opsluge os - og næste dag var der både roligt og hyggeligt i havnen.

Fuglefjeldet ved Gjógv i baggrunden.

Saxundalen - her blev noget af filmen Babara optaget.

Regnbuernes land

Regnbuer er ikke noget sjældent syn på Færøerne - de opstår pludselig her og der og alle steder og smykker hele naturen og minder os om det løfte Gud gav os for mange år siden, da han havde sat Noas ark fast på Ararats bjerg - såhver gang vi ser en regnbud, kommer vi til at tænke på hvor meget Gud elsker mennesker.

Grindefangst

Hver mandag til tirsdag, har jeg åben i min konsultation i Torshavn – egentligt er det i Àrgir, som er en lille by der knytter sig til Tórshavn.
Den sidste af mine klienter var lige gået og jeg var begyndt at pakke sammen for at tage hjem, da
jeg kunne høre han kom tilbage.
”Hvis du vil se hvordan vi driver grinder ind på lavt vand og afliver dem, har du en mulighed nu.
Jeg fik meget travlt med at pakke det sidste sammen og så eller komme af sted - og ganske



rigtigt – der ude i horisonten, kunne jeg se mange forskellige både ligge side ved side på vej mod vigen i Tórshavn – og der var allerede samlet en større mængde mennesker der stod og ventede på stranden.
Grindefangst er næsten højtid for færinger – her kommer de lidt ”op og ringe.” Årsagen er en lang tradition der begyndte med, at hvis de ikke fangede disse grinder hvert år, så sultede de vinteren igennem – det ligger stadig dybt i deres kultur – så derfor er det altid det store tilløbsstykke, når der bliver fanget grind.
Det begyndte med at en båd tilfældigvis så en




flok grinder – det er ofte en flok på 300 – 400 dyr – han slog alarm og straks forlod folk alt og stormede ned til deres både for at sejle ud og få fat på grindene – så alt går i stå, når der kommer grind. I det tilfælde her, var der ca. 250 både med til at fange denne flok – den var også på 300 – 400 dyr, men nogle slap væk undervejs så der var ”kun” 170 dyr tilbage, da de landede dem i vigen.
Inden bådene var fremme med grindeflokken, var der gjort klar med reb, kroge og knive. Alle stod imidlertid på ærbødigt afstand fra stranden helt tavse – da der blev snakket lidt for højt


blandt tilskuerne, bliv der, af formanden, opfordret til at tie stille, for ikke at skræmme dyrene.
På et givent signal, da grindene var helt inde på lavt vand, stormede de alle ud for at få fat på grindene – og i løbet af 15 minutter var alle 170 grinder fanget og aflivet.
Aflivningen foregik på to måder og tog generelt kun få sekunder. I begge tilfælde handlede det om at få skåret nakkehvirvelen over så hurtigt som muligt. Ved den ene metode stødtes et specialværktøj ind og skar nakkehvirvlen over – det tog 2- 3 sekunder – og i det andet tilfælde brugtes der kniv. Først blev der skåret der gennem spækket (der er følelsesløst) dernæst gennem kødet og tredje snit skar nakkehvirvelen over – det tog 10 -15 sekunder – og der er faktisk en lov for, at grinder skal aflives inden for 30 sekunder.
Det var en utrolig oplevelse at stå der i vandkanten og se hele sceneriet (og et stykke kultur) – jeg havde desværre ikke kamera med, så jeg måtte nøjes med at tage billeder med min mobil – så billederne kunne godt have været bedre – men det blev dog til billeder der ligner noget.
Når grinderne så var aflivet, fordeltes de blandt befolkningen efter en bestemt fordelingsnøgle – og ingen skulle betale noget – den der havde spottet grinderne, fik dobbelt portion. – og nogen tid senere sad vi så til bords og fik grindebøffer – og hvordan smagte de så - som en mellemting mellem lever og oksebøf - så her endte dette eventyr.

Forstår vi færøsk?

Fossa - Færøernes højeste vandfald på 140 meter.



Forstår vi snart det færøske sprog, er der flere, der spørger: Vi arbejder i hvert fald på sagen. Går til undervisning hver uge. Og det er noget af en oplevelse – med en meget karismatisk, og meget vidende underviser, som udover, det færøske sprog, smider om sig med anekdoter, historier, sagn og myter helt tilbage til vikingetiden. Og så altid kun i strømpesokker – hvad der er typisk færøsk - Undervisningen foregår på engelsk, da vi er fire danskere, to brasilianere, en fra Kroatien, en fra Bulgarien, en fra Canada og en fra Etiopien. Så kaffepausen kan blive noget lang, når spørgsmålene fyger over bordet Meget meget spændende. I onsdags lærte vi om vejret, kørevejret især. Hvilke vendinger og ord der bliver brugt i radioavisen om morgenen, hvis vejret ikke er sådan, at det er forsvarligt at køre ud. Så krydret med underviserens egne barske oplevelser udi den færøske vinter, blev det en meget spændende aften. Hvad siger man når en vind på over 100m/sek nedlægger et autoværn, -og kaster en bil af vejen – bliv hjemme!!

Det var så igen en del af vores liv set heroppe fra det nordlige hjørne her midt i november. Det er snart tid til julehilsner, men det må blive næste gang.

Kærlige tanker og hilsner til alle, og Guds fred

Steen, Karin Simon og Miriam.